Tagrør - det de fleste kalder strå
Tagrør høstes på isen om vinteren.Klik for at se i fuld størrelse I Danmark har vi tidligere haft mange flere steder at høste rør, end det er tilfældet i dag. Flere steder er blevet fredet eller inddraget til opdyrkning, græsningsarealer og lignende. Det er derfor mere almindeligt, at de rør der anvendes i dag, er importeret fra udlandet. Tagrørenes kvalitet er meget svingende, afhængig af voksested, bundforhold, kvaliteten af vandet hvor de gror, indholdet af de stoffer der er udledt i vandet, herunder kvælstof, der giver en ringere kvalitet og knap så stærke rør. Det er derfor klogest at overlade til en fagmand at udvælge de rør der skal anvendes til dit tag.
Langhalm Langhalm (i reglen rughalm) anvendes i dag, stort set kun på museer. Jeg anbefaler ikke at bruge langhalm, idet holdbarheden kun er ca. en tredjedel i forhold til tagrør.
Halm Halmen anvendes til tagryggen / mønningen. Det er havrehalm der anvendes, da det har vist sig at være den type, der bedst skyer vandet, men også tang kan anvendes til mønninger.
Tang
Læsø, Endelave og Hjarnø har alle været kendt for at have huse tækket med tang, men i dag anvendes tang stort set kun på Læsø. Holdbarheden på disse tage siges at være over 250 år. Et hus tænget med tang, kan også ses på Frilandsmuseet i Sorgenfri ved Lyngby.
Lyng
Lyng har været anvendt som tækkemateriale, specielt på Vestkysten. Materialet blev primært brugt i hedeområder, hvor der var sparsomt med vådområder og hvor den smule halm man havde, blev anvendt til langt vigtigere formål. På Frilandsmuseet ses eksempler på huse, hvor man for at få halmen til at strække, har tækket i lag med skiftevis lyng og halm. Man tækkede med lyngen, når den var i fuld blomst. Disse tage var naturligvis meget smukke når de var nytækkede, men ikke specielt holdbare. Lyngtag kan også ses på Hjerl Hede.
Græstørv Græstørv anvendes i Danmark primært som materiale til mønninger, men i resten af Norden og ikke mindst på Færøerne, har tørv været anvendt som tagdækningsmateriale. Det kræver dog særlige tagkonstruktioner.
Rygtræer Tagrytterne eller rygtræer/kragetræer, er almindeligvis skåret eller flækket af egetræ. Dette skyldes egetræets lange holdbarhed og tyngde. Et sæt rygtræer sammenholdes på forskellig vis, med nagler, søm eller lignende. Det mest almindelige i dag, er at anvende en tyk galvaniseret ståltråd.
Bindematerialer I dag anvendes mest rustfri ståltråd eller skruer til at sy, binde eller skrue rørene fast med, da det er langt det mest holdbare. I tidligere tider anvendtes andre materialer til at fastgøre rør, halm m.v. til taglægterne, blandt andet halmsimer, kokosgarn, tjæregarn og pilevidjer.
Hvilke materialer tækkeren har anvendt, har været meget afhængig af de traditioner, der var på den egn, hvor huset lå, samt de materialer, det har været til rådighed.
Tækkeskovl eller klapper
Tækkerens vigtigste værktøj og det redskab, han bruger til at klappe rørene på plads med. Tækkeskovlen kan være udformet på flere forskellige måder, for det meste er de lavet af et stykke glat træ, forsynet med huller eller riller. De findes i forskellige udformninger og størrelser afhængig af, hvor i taget, de skal bruges.
Krumnål
Krumnålen er også et af de værktøjer, som findes i værktøjskassen hos tækkeren. Den bruges til at sy taget fast med. Krumnålen findes i to varianter. Den ene bruges til at sy det man kalder et bundet tag. Den anden er forsynet med et magasin og bruges til et syet tag. Begge bruges af tækkeren udefra og kræver ikke en medhjælper, der sidder på undersiden af taget, for at tage imod nålen.
Retnål
er udformet på samme måde, som dem fiskere bruger til at reparere deres garn med og bruges kun til syet tag. Retnålen kan indeholde en mængde tråd og kræver, at man har en med- hjælper på indersiden af taget.
Krogstiger
Er den lille stige, i reglen højest 3 trin, som tækkeren kan stikke ind i taget og stå på under arbejdets udførelse.
Bomme De lange stolper, som er fastgjort med reb til lægterne og som tækkeren går på under arbejdets udførelse.
Tækkekroge eller knager Bruges til at holde på løse strå, indtil de er syet fast.
