De mest almindelig skader på et stråtag, skyldes dårlig vedligeholdelse. Er der kommet huller i taget som ikke bliver repareret med det samme, begynder nedbrydningen af taget. Du bør derfor gennemgå dit tag, efter enhver større storm. Er der steder hvor stråene bukker opad, eller er begyndt at drysse ud, bør du kontakte din tækker.
Vandskader opstår oftest, som følge af dårligt vedligeholdt, eller helt manglende rygning / mønning.
Skorstenen er et andet sted du skal være opmærksom på. Her kan utætheder på grund af dårligt vedligeholdte vandbrædder være årsag til, at vand siver igennem og forårsager vandskader.
Også dyr kan forårsage skader på dit tag. Mus og mår der gnaver huller, samt fugle der bygger reder.
Er du i tvivl om skadens omfang, er det en god ide at kontakte dit forsikringsselskab og tækkeren, med henblik på en faglig vurdering.